LCA (Life Cycle Assessment) i erhvervsbyggeri

Når man bygger nyt, er det ikke længere nok kun at tænke på pris, kvalitet og funktionalitet. I dag stilles der stadigt større krav til, at byggeriet også tager hensyn til miljø og klima. Life Cycle Assessment (LCA) er blevet et centralt værktøj, der gør det muligt at vurdere og dokumentere bygningers samlede miljøpåvirkning – fra vugge til grav.

Få overblik over hvad LCA er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan DS Flexhal hjælper din virksomhed sikkert gennem processen.

Kontakt os i dag

Hvad står LCA for, og hvorfor er det vigtigt?

LCA står for Life Cycle Assessment, eller på dansk livscyklusvurdering. Det er en metode, der måler og dokumenterer en bygnings samlede miljøpåvirkning gennem hele dens livscyklus: fra produktion og transport til drift, vedligehold og nedrivning. Byggeri vil altid have et miljøaftryk, men med LCA kan ressourceforbruget dokumenteres og optimeres, så det bliver muligt at reducere påvirkningen i forhold til gældende standarder eller arbejde målrettet mod certificeringer som DGNB og BREEAM.

LCA er især blevet vigtigt, fordi det nu er et lovkrav ved alt nybyggeri i Danmark. Men LCA er mere end bare en paragraf i bygningsreglementet. Det er også et stærkt værktøj for dig, der vil være bevidst om, hvor stor en miljøpåvirkning dit byggeri har, bruge ressourcerne optimalt og stå stærkere i konkurrencen om fremtidens kunder.

Hvordan foregår en LCA, og hvad måles?

En LCA-beregning påbegyndes allerede tidligt i projektet, typisk i designfasen. Her vurderes mængder og materialevalg i konstruktionerne, herunder hvor meget CO₂ de enkelte materialer udleder fra produktion til bortskaffelse. Derudover indsamles data om forventet energiforbrug. Selve analysen omfatter alle relevante faser: Udvinding af råstoffer, produktion, transport, byggeprocessen, bygningens drift og vedligehold samt nedrivning og bortskaffelse.

Eksempel: Forestil dig, at du skal vælge mellem to typer tagdækning. Med LCA kan du sammenligne deres klimaaftryk – ikke bare ud fra, hvad der er billigst her og nu, men ud fra hvilken løsning der samlet set udleder mindst CO₂ over bygningens levetid.

CO2-udledningen gøres op pr. kvadratmeter byggeri og hjælper dig med at træffe det mest oplyste valg – både i forhold til miljø og økonomi.

LCA’en opdateres løbende under hele byggeprocessen, så der ved ibrugtagning af byggeriet foreligger et resultat, der er fuldstændig tilsvarende det byggeri, der er opført. Resultatet opgøres i CO2 ækvivalenter pr. m² pr. år, og det er denne værdi der stilles krav til i bygningsreglementet.

Hvornår er LCA et krav, og hvad siger reglerne?

I Danmark stiller bygningsreglementet krav om, at alle nye bygninger skal dokumentere deres miljøpåvirkning med en LCA-beregning. Grænseværdierne for CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år, som LCA’en skal overholde, er defineret ud fra bygningstype:

Bygningstype	CO₂-grænseværdi (m² pr. år)
Kontorer	7,5
Lager	7,5
Handel	7,5
Øvrigt byggeri (alt andet erhverv, P-huse, institutioner o.lign.)	8,0

Derudover er der en grænseværdi for alle byggepladser. Uanset bygningstype må der i byggeprocessen max udledes 1,5 m² pr. år.

Følgende bygningstyper er undtaget kravet:

Industriproduktion, hvor produktionsapparatet er en integreret del af bygningen
Bygning til energiproduktion
Bygning til forsyning- energidistribution
Bygning til vandforsyning
Bygninger til affaldshåndtering, rensningsanlæg o. lign.
Anden bygning til forsyning og energiproduktion m.v.
Stadiontribuner
Fængsler o. lign.
Hospitaler og sygehuse
Forsvarets operative bygninger

LCA handler ikke kun om at leve op til de lovpligtige krav. For bygherrer, der ønsker at gå et skridt videre, kan LCA bruges til at identificere optimeringsmuligheder – fx ved at vælge materialer med lavere miljøpåvirkning end standardkravene tilsiger eller designe bygningen, så den samlet set får et lavere CO₂-aftryk i drift. På den måde kan virksomheder dokumentere, at de reducerer klimaaftrykket ud over det lovpligtige niveau, hvilket ofte også styrker deres profil over for kunder og samarbejdspartnere.

Eksempel: DS Flexhal hjælper en kunde med at vælge bærende konstruktioner i stål med genanvendt indhold. Det sænker ikke bare byggeriets CO₂-aftryk, men gør det også lettere at opfylde fremtidens lovkrav.

LCA ved renovering og småhuse

Selvom LCA-kravet primært gælder nybyggeri, bruges metoden i stigende grad også ved større renoveringer. Her kan LCA gøre det tydeligt, hvor stor en gevinst der er ved at genbruge eksisterende bygningsdele frem for at rive ned og bygge nyt.

For småhuse og mindre bygninger følger de samme regler, men grænseværdier indfases gradvist, så alle typer byggeri skal dokumentere deres miljøpåvirkning.

Hvad koster en LCA-beregning?

Prisen afhænger af projektets størrelse, kompleksitet og hvilke data der er tilgængelige.
For mindre erhvervsbyggerier kan omkostningen være fra nogle få tusinde til over ti tusinde kroner. Vi ser det som en investering i projektets kvalitet, fremtidssikring og grønne profil.

Hvordan udarbejdes en LCA-beregning i praksis?

En typisk LCA-beregning starter med dataindsamling om alt fra materialer til energiforbrug. Herefter regnes der på de samlede miljøpåvirkninger – ikke bare under selve opførelsen, men også i hele bygningens levetid. Resultatet bruges til at sammenligne løsninger og dokumentere overholdelse af lovkrav.

I praksis anvender DS Flexhal det digitale værktøj LCAbyg, hvor vi kan simulere effekten af forskellige valg og optimere byggeriet allerede i de tidlige faser. Vi guider gennem processen, så både bygherre og rådgivere får let og overskuelig dokumentation.

Eksempler og cases: LCA i praksis hos DS Flexhal

Hos DS Flexhal har vi hjulpet flere erhvervskunder med at bruge LCA aktivt i deres byggeprojekter.

I et større logistikbyggeri viste beregningerne fx, at projektet kunne gennemføres med en væsentlig lavere CO₂-udledning end tilsvarende byggerier, blandt andet ved at vælge stål med dokumenteret genanvendt indhold og optimere materialetransporter.

I andre projekter har vi rådgivet kunder om materialevalg og løsninger, der giver dem et solidt grundlag for både at opfylde de gældende krav og stå bedre rustet til kommende skærpelser af bygningsreglementet.

Case

Danmarks første BREEAM Excellent-certificerede nybyggeri

ADP WND Prinsessens Kvarter 13, Taulov Dry Port

ADP WND Prinsessens Kvarter 13 i Taulov Dry Port er et eksempel på, hvordan systematisk dokumentation, tæt samarbejde og tidlig integration af LCA kan løfte et projekt til international topklasse. Med 40.000 m² lagerfaciliteter med lavemissionsprofil og 12 meters loftshøjde er byggeriet det første nybyggeri i Danmark, der har opnået BREEAM Excellent-certificering.

Allerede inden første spadestik blev der sat fokus på miljøpåvirkningen – blandt andet gennem biologiske undersøgelser, biodiversitetsplaner og genanvendelse af naturressourcer på grunden. Under hele forløbet samarbejdede DS Flexhal tæt med Rambøll, underentreprenører og bygherre for at optimere materialevalg, energiløsninger og drift. En del af tagfladerne blev udnyttet til solceller, og driftsenergiforbruget blev analyseret og optimeret i detaljer.

Certificeringsprocessen stoppede ikke med afleveringen af byggeriet. For at sikre BREEAM Excellent-niveauet blev der gennemført omfattende tests, indsamlet omkring 400 dokumenter og udarbejdet en detaljeret rapport, som blev sendt til BRE i England for gennemgang. Processen indebar flere runder med kommentarer og justeringer, indtil projektet blev anerkendt som Danmarks første BREEAM Excellent-certificerede nybyggeri – og det første logistikbyggeri herhjemme med en sådan udmærkelse.

Resultater og dokumentation for kunden:

BREEAM Excellent-certificering med internationalt anerkendt dokumentation af miljø- og kvalitetsprofil.
Forbedret komfort og dokumenteret lavere driftsomkostninger via energieffektive løsninger.
Mulighed for finansieringsordninger, hvor dokumenterede klima- og kvalitetsstandarder er en forudsætning.
Reduktion af samlet CO₂-aftryk gennem bevidst materialevalg, naturhensyn og systematiske analyser.

Projektet viser, hvordan grundig LCA, partnerskab på tværs af faggrupper og målrettet dokumentationsarbejde kan reducere miljøpåvirkningen og samtidig opfylde internationale certificeringskrav.

Typiske fejl og faldgruber i arbejdet med LCA

Det er let at lave fejl i LCA-arbejdet, hvis man ikke har styr på processerne fra start.

En typisk faldgrube er, at man først tænker på LCA, når byggeriet næsten er færdigt. Så mangler vigtige data, og man kan ikke være sikker på, at grænseværdierne overholdes, når byggeriet står færdigt. I så fald kan man ikke få ibrugstagningstilladelse på sin nye bygning.

En anden klassisk fejl er kun at fokusere på energiforbrug i driftsfasen, mens optimering af materialevalg- og mængde overses.

Hos DS Flexhal anbefaler vi at tænke LCA ind helt fra de første designskitser og sikre, at alle faser og relevante materialer indgår i beregningen.

Tjekliste: Hvad skal du have styr på til din LCA-beregning?

Få et samlet overblik over alle væsentlige byggematerialer i projektet.
Indsaml data om energiforbruget for bygningen i drift.
Sørg for at indhente relevante EPD’er for de anvendte produkter.
Sæt tid og ressourcer af til at kvalitetssikre alle data.
Afstem dit setup med gældende krav i bygningsreglementet og evt. certificeringsordning.

Step-by-step guide: Sådan kommer du i gang med LCA

Definér projekt – Hvad skal du bygge? Få lavet de indledende tegninger.
Saml alle nødvendige data – Materialer, mængder og energiforbrug
Vælg dit LCA-værktøj – Fx LCAbyg, der er standarden i Danmark.
Indtast og valider data – Lav din LCA-beregning. Få alle materialer, mængder og energiforbrug indtastet i dit valgte LCA-værktøj. Husk at anvende de relevante EPD’er.
Analyser resultaterne – Identificér de største miljøpåvirkninger og find muligheder for optimering.
Dokumentér og kommuniker – Brug resultaterne til at opfylde myndighedskrav og som dokumentation i certificeringsordninger som DGNB eller BREEAM. For virksomheder, der arbejder strategisk med at reducere deres klimaaftryk, kan dokumentationen også bruges i kommunikation til kunder og samarbejdspartnere.

Ordforklaringer: Forstå de vigtigste LCA-begreber

LCA (Life Cycle Assessment)

En metode til at beregne den samlede miljøpåvirkning fra bygningens start til slut.

EPD (Environmental Product Declaration)

Miljødeklaration, der dokumenterer miljødata for et produkt – fx stålbjælker eller isolering. EPD’er kan være alt fra produktspecifikke til en branche-EPD, som angiver den gennemsnitlige miljøpåvirkning for en bestemt produkttype indenfor en branche. F.eks. et huldæk.

GWP (Global Warming Potential)

Klimapåvirkning målt som CO₂-ækvivalenter.

DGNB/BREEAM

Internationale systemer til certificering af byggeri med særlig fokus på forskellige områder af bæredygtighed.

Sådan hjælper DS Flexhal dig sikkert gennem hele processen

Hos DS Flexhal ser vi LCA som en integreret del af fremtidens erhvervsbyggeri. Vi rådgiver fra start til slut og sikrer, at dit byggeri ikke bare lever op til gældende krav, men også står stærkt i fremtidens marked. Vi har erfaringen, værktøjerne og det nødvendige overblik – og vi følger med i udviklingen af både lovgivning og digitale løsninger.

Kontakt os

Vil du vide mere om LCA, CO2-dokumentation eller erhvervsbyggeri? Kontakt DS Flexhal for rådgivning og sparring om løsninger, der skaber værdi for din virksomhed.

Kontakt

Jonas Bang Eriksen

Salgsdirektør

jbe@ds-flexhal.dk

+45 22 28 52 02

Kilder og nyttige links om LCA

Hvis du ønsker at fordybe dig i regler, standarder eller konkrete værktøjer til LCA, kan du med fordel benytte følgende autoritative kilder:

Bygningsreglementet (BR18): De officielle krav til LCA og bæredygtighed i dansk byggeri.
Læs mere om BR18 hos Bygningsreglementet
LCAbyg: Det gratis og officielle værktøj til LCA-beregninger i Danmark, udviklet for Energistyrelsen.
Besøg LCAbyg
EPD Danmark: Den danske platform for miljøvaredeklarationer (EPD’er) på byggematerialer – grundlag for mange LCA’er.
Se EPD Danmark
DGNB Danmark: Det førende system for certificering af bæredygtigt byggeri i Danmark, hvor LCA er et krav. Læs om DGNB hos Rådet For Bæredygtigt Byggeri, der står for DGNB-certificering i Danmark.
Læs om DGNB
BREEAM: En af de mest udbredte internationale standarder for bæredygtighedscertificering.
Om BREEAM
Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB): Uafhængig rådgivning om genanvendelse, cirkularitet og livscyklusanalyser.
Besøg VCØB

FAQ om LCA

Hvilke værktøjer bruges til LCA?

De mest anvendte værktøjer til LCA i dansk byggeri er LCAbyg og internationale systemer som One Click LCA og SimaPro. LCAbyg er det officielle, gratis værktøj fra BUILD – institut for byggeri, By og Miljø - en del af Aalborg Universitet, som er tilpasset danske regler og datakrav. Det gør det let at beregne og dokumentere bygningers miljøpåvirkning på tværs af hele livscyklussen, og det opdateres løbende, så det matcher gældende lovgivning.

Hvilke moduler kan beregnes i LCAbyg?

I LCAbyg kan du beregne miljøpåvirkninger for hele bygningen, specifikke bygningsdele eller enkeltmaterialer. Systemet dækker de lovpligtige livscyklusfaser, typisk opdelt i moduler: produktion (A1-A3), byggeproces (A4-A5), brug/drift (B1-B7), samt nedrivning og bortskaffelse (C1-C4). Derudover kan potentialet for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse vurderes (D). Men dette er udenfor projektet. Det gør det muligt at analysere både totalbilledet og effekten af konkrete ændringer eller valg i projektet.

Hvad skal med i en LCA-beregning?

En komplet LCA-beregning bør inkludere alle væsentlige materialer, byggeprocesser og energiforbrug gennem hele bygningens livscyklus. Det omfatter alt fra råvarer og produktion over transport, opførelse og drift til vedligehold, udskiftning af materialer og endelig nedrivning og affaldshåndtering. Jo mere detaljerede og projektspecifikke data, jo mere retvisende bliver resultatet.

Hvad er normaliseringen i en LCA?

Normalisering i en LCA betyder, at alle miljøpåvirkninger opgøres pr. kvadratmeter bygning pr. år (fx CO₂-udledning/m²/år). Det sikrer, at forskellige projekter og løsninger kan sammenlignes på et retfærdigt grundlag – uanset bygningens størrelse eller type. Dette er et krav i både dansk lovgivning og certificeringsordninger.

Hvordan påvirker materialevalg LCA-resultatet?

Materialevalg har en markant indflydelse på LCA-resultatet, da forskellige materialer har vidt forskellige miljøprofiler. For eksempel har genanvendt stål eller beton ofte lavere CO₂-aftryk end traditionelle alternativer, mens biobaserede materialer som træ kan forbedre bygningens samlede klimaresultat. Valget af materialer påvirker både produktion, transport, driftsfase og potentialet for genbrug eller genanvendelse, så tidlige og bevidste valg kan gøre det langt lettere at opfylde krav og reducere klimaaftrykket.

Hvornår skal man lave en LCA-beregning?

Det bedste tidspunkt at lave en LCA-beregning er så tidligt som muligt i projektets designfase. Ved at integrere LCA fra starten får du mulighed for at optimere materialevalg, konstruktion og energiløsninger, inden de store beslutninger træffes. Det gør det lettere og billigere at leve op til kravene.

Hvordan dokumenteres LCA for myndigheder?

LCA-dokumentation sker typisk via en LCA-rapport eller et datasæt, der indsendes sammen med byggeansøgningen eller ved færdigmelding af byggeriet. I Danmark er det standard at bruge LCAbyg til at generere rapporten. Rapporten skal indeholde overblik over miljøpåvirkninger pr. m²/år, datakilder, valg af materialer og antagelser. Kommunen eller myndighederne gennemgår dokumentationen for at sikre, at projektet overholder de gældende CO₂-grænseværdier og andre miljøkrav i bygningsreglementet.

Kan man bruge LCA til at få DGNB-certificering?

Ja, LCA er et centralt krav i DGNB-certificering (og tilsvarende ordninger som BREEAM og LEED). For at opnå DGNB-certificering skal man dokumentere bygningens samlede miljøpåvirkning gennem hele dens levetid, og resultaterne fra en LCA-beregning indgår direkte i pointgivningen. En god LCA kan derfor både hjælpe med at opnå certificeringen og med at optimere bygningen, så den scorer flere point inden for bæredygtighed.

Er der LCA-krav til renovering?

Der er endnu ikke generelle lovkrav om LCA ved renovering i Danmark, men flere certificeringsordninger og større bygherrer stiller allerede krav om det. LCA anvendes i stigende grad ved større renoveringer for at dokumentere miljøeffekten af fx genbrugte materialer eller sammenligne nybyg og renovering. Det styrker beslutningsgrundlaget og kan gøre renoveringsprojekter mere attraktive, fordi LCA-beregningen kan gøre det mere overskueligt at optimere forbruget af ressourcer.

Hvilke CO₂-grænseværdier gælder i dag og fremover?

Fra 2023 gælder der en grænseværdi på 12 kg CO₂-ækv./m²/år for nybyggeri over 1.000 m² i Danmark. Fra 1. juli 2025 sænkes denne grænse yderligere til 7,1 kg CO₂-ækv./m²/år i gennemsnit, og kravet udvides til også at gælde mindre byggerier. Samtidig indføres der en særskilt grænseværdi for byggeprocessens CO₂-aftryk på 1,5 kg CO₂-ækv./m²/år. Disse grænser forventes løbende at blive skærpet i takt med den grønne omstilling. Den specifikke grænseværdi, der skal overholdes nu, afhænger af bygningstypen.

Hvad er forskellen på LCA, EPD og LCC?

LCA (Life Cycle Assessment) er en samlet vurdering af hele bygningens miljøpåvirkning gennem dens levetid. EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration for et enkelt produkt eller materiale og bruges som datagrundlag i LCA’en. LCC (Life Cycle Costing) beregner de samlede økonomiske omkostninger for bygningen – fra opførelse til drift og vedligehold. Sammen sikrer de både dokumentation for miljø og økonomi, hvilket styrker beslutningsgrundlaget.

Hvem kan lave en LCA-beregning?

En LCA-beregning kan udarbejdes af bygherrens egen rådgiver, eksterne specialister eller virksomheder som DS Flexhal, der har erfaring med både beregning og myndighedsdokumentation. Det vigtigste er, at den udføres med korrekt datagrundlag og de rigtige værktøjer – og at dokumentationen lever op til gældende krav.

Hvor lang tid tager en LCA-beregning?

Tidsforbruget afhænger af projektets størrelse og kompleksitet. For en standard erhvervsbygning kan en LCA-beregning gennemføres på 1-3 uger, hvis de nødvendige data er tilgængelige. Kompleksitet, mængden af materialer og eventuelle tilvalg (som certificeringer) kan dog forlænge processen.

Kan LCA bruges på eksisterende bygninger?

Ja, LCA kan også anvendes på eksisterende bygninger, f.eks. ved renovering, energirenovering eller vurdering af miljøaftryk før eventuel ombygning. Det giver overblik over potentialet for CO₂-besparelser ved genbrug, udskiftning af materialer eller optimering af drift – og kan bruges i både myndighedsdokumentation og bæredygtighedscertificering.

Hvordan kommer jeg i gang med LCA i mit byggeprojekt?

Hvis ikke du selv har erfaring med at lave LCA-beregninger; find et firma, der kan hjælpe dig med projektet, og som kan varetage eller guide dig igennem følgende proces. Start med at inddrage LCA allerede i idé- og designfasen. Indsamling af materialedata, energiberegninger og eventuelle EPD’er er næste skridt. Brug et anerkendt værktøj som LCAbyg, og søg rådgivning tidligt, så optimeringsmuligheder og eventuelle udfordringer opdages, mens de stadig er lette at håndtere.

Hvordan opdateres en LCA, hvis projektet ændres?

Hvis der sker ændringer i materialevalg, konstruktion eller energiforbrug undervejs, bør LCA’en opdateres for at afspejle det nye projekt. Det er nemmest, hvis du bruger digitale værktøjer som LCAbyg, hvor ændringer kan indtastes og beregnes løbende. Dette sikrer, at dokumentationen altid er retvisende.

Er der tilskud eller støtteordninger til LCA i byggeriet?

Der kan løbende være tilskudsordninger eller støtte til dokumenteret bæredygtigt byggeri fra både stat, fonde og energiselskaber – ofte med fokus på innovation, energirenovering eller certificering. Hold øje med aktuelle muligheder, eller kontakt DS Flexhal for at få hjælp til at finde støtteordninger, der passer til netop dit projekt.

Hvordan kan LCA bidrage til markedsføring og branding?

En veldokumenteret LCA kan bruges aktivt i markedsføringen for at vise ansvarlighed over for kunder, samarbejdspartnere og myndigheder. Mange virksomheder bruger LCA-resultater i tilbud, årsrapporter og ESG-kommunikation – og det kan give en væsentlig konkurrencefordel i udbud og samarbejder.

Relaterede artikler

Hvad er LCA? (Life Cycle Assessment)

LCA, EPD og LCC - Hvad er forskellen?

LCA-krav og lovgivning i dansk byggeri

LCA i praksis - Sådan arbejder DS Flexhal