Lager- og logistikbygninger

    Totalentreprenør indenfor lager- og logistikbyggerier

    DS Flexhal er din pålidelige partner inden for totalentrepriser af lager- og logistikbyggerier. Som en del af DS Gruppen har vi mere end 50 års erfaring med byggeri i stål og beton. DS Gruppen er en af Skandinaviens førende virksomheder inden for branchen, og vi er ejet af den tyske multikoncern GOLDBECK, der er toneangivende indenfor byggeri i hele Europa.

    DS Flexhal bygger altså på et solidt fundament!

    Danmarks første logistikcenter med DGNB-certificering Sølv

    DS Flexhal har bygget nogle af Danmarks største logistikcentre, og vi er stolte af at have opført Danmarks første logistikbyggeri, der har opnået DGNB-certificering Sølv.

    Vi stræber efter at sælge og opføre bæredygtige lager- og logistikbyggerier, der udnytter nye teknologier og innovative løsninger, der rækker langt ud i fremtiden. Derfor holder vi os opdateret med viden om implementering af energieffektive løsninger, sortering og genbrug af jord og byggematerialer, vandbesparelse, alternative energikilder osv.

    Bæredygtighed er et centralt element i vores tilgang til byggeri. Vi arbejder dedikeret med at finde miljørigtige løsninger – også til byggerier, der ikke skal certificeres.

    Som en del af vores engagement i ansvarligt byggeri tilbyder vi vores ekspertise og erfaring inden for bæredygtighedscertificeringer, der er baseret på anerkendte internationale standarder som DGNB og BREEAM®. Vi gør os umage med at bistå byggeprojekter i at opnå disse certificeringer og skabe en positiv indvirkning på miljøet ved at implementere bæredygtige byggeprincipper.

     

    Nøglefærdigt byggeri

    Som en del af DS Gruppen har vi den unikke fordel at have koncernproducerede byggematerialer til rådighed. Vores stålkonstruktioner, betonelementer og tyndpladeprofiler produceres af vores søsterselskaber i koncernen. Dette sikrer ikke kun den højeste kvalitet af byggematerialer, men giver os også fuld flexibilitet i forhold til produktionsprocesser og leveringstider.

    Som totalentreprenør tager vi os af hele byggeprocessen. Vi leverer skræddersyede løsninger til vores kunder. Vores byggeproces er baseret på velafprøvede byggesystemer, der er blevet optimeret gennem mange års erfaring.

    Vi bygger på tillid, tryghed og flexibilitet

    Vi sætter en ære i at opbygge langvarige relationer med vores kunder. Mange af vores trofaste kunder har bygget med os flere gange og vender tilbage til os med nye projekter. Vi bygger på tillid, tryghed og flexibilitet, og vi tror på at skabe et godt samarbejde gennem vores pålidelighed, professionalisme og levering af kvalitet i hver eneste bygning, vi opfører.

    Kontakt os i dag for at starte samarbejdet om dit lager- og logistikbyggeri

    Vi er klar til at opføre en skræddersyet løsning, der kombinerer vores erfaring, ekspertise og fokus på bæredygtighed for at opfylde dine specifikke krav og visioner.

    Sammen sikrer vi dit lager- og logistikbyggeri – i aftalte kvalitet, til aftalte tid og til aftalte pris.

    Referencer 

    Kontakt os - vi er klar til at hjælpe

    Lars Vinther Harbo

    Tilbudschef

    Kai Rørbæk

    Salgsdirektør

    Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


    Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies