Hvad er LCA? (Life Cycle Assessment)

    Life Cycle Assessment (LCA) er et centralt værktøj i byggeriet, fordi det giver gennemsigtighed om, hvor og hvordan et projekt påvirker miljøet gennem hele dets levetid – fra de første spadestik til bygningen tages ned igen.

    LCA bruges til at dokumentere, at byggerier lever op til de gældende krav, og det giver samtidig bygherrer og virksomheder mulighed for at arbejde målrettet med at reducere miljøpåvirkningen yderligere, hvis de ønsker at gå videre end minimumsniveauet.

    Denne side giver dig overblik over hvad LCA er, de vigtigste faser i en LCA, og hvilken rolle det spiller i moderne erhvervsbyggeri.

    Kontakt os i dag

    Hvad betyder LCA?

    LCA står for Life Cycle Assessment, eller livscyklusvurdering på dansk. Det er en internationalt anerkendt metode, hvor man systematisk undersøger og beregner de samlede miljøpåvirkninger, som et produkt, en bygning eller en proces har – lige fra udvinding af råmaterialer til produktion, brug, vedligehold, nedrivning og til sidst affaldshåndtering eller genanvendelse.

    Hvor tidligere tiders miljøberegninger ofte kun kiggede på energiforbruget i driftsfasen, ser LCA på hele livsforløbet og samler alle væsentlige miljøpåvirkninger i ét regnskab. I byggeriet er LCA blevet nøglen til at forstå og dokumentere det reelle klimaaftryk, og metoden bruges i dag både til at opfylde lovkrav, til at optimere projekter.

    Problem løser billede
    Problem løser billede

    Formålet med LCA i byggeriet

    LCA’s vigtigste formål i byggeriet er at skabe et helhedsorienteret billede af projektets miljøpåvirkning og give bygherrer et troværdigt grundlag for at træffe oplyste  valg. Med LCA kan man sammenligne forskellige materialer, konstruktionstyper og energiløsninger – og se, hvordan valg i de tidlige faser har stor betydning for det samlede CO₂-aftryk.

    For virksomheder er LCA ikke bare et spørgsmål om lovpligtig dokumentation, men også en mulighed for at arbejde strategisk med optimering, spare ressourcer og positionere sig stærkere i markedet. LCA gør det lettere at opnå certificeringer (som DGNB og BREEAM) og sikrer, at man kan dokumentere sit ansvar over for både myndigheder og kunder. Samtidig hjælper LCA med at identificere områder, hvor der kan opnås de største miljømæssige og økonomiske gevinster.

    De vigtigste faser i en LCA

    En LCA opdeles i en række livscyklusfaser, der hver især bidrager til det samlede miljøregnskab for byggeriet.

    Først ser man på produktion – altså udvinding af råstoffer, fremstilling og forarbejdning af materialer.

    Herefter vurderes transporten af materialer til byggepladsen, hvilket især er relevant for tunge eller langvejs transporterede materialer.

    Under byggeprocessen regner man miljøpåvirkninger ved selve opførelsen, fx brug af maskiner, el og brændstof. Desuden kigger man på spild og transport af materialer og affald.

    I driftsfasen måles alt fra energiforbrug til opvarmning og ventilation, til løbende vedligehold og eventuelle udskiftninger af bygningsdele over referenceperioden (50 år).

    Til sidst analyseres nedrivning og affald, hvor både demontering, transport og bortskaffelse eller genanvendelse indgår.

    En veludført LCA tydeliggør, hvor det giver mest mening at optimere og hjælper med at undgå, at en besparelse ét sted skaber en uforholdsmæssig belastning et andet sted i bygningens livscyklus.

    Placeholder billede
    Problem løser billede

    Hvilke miljøpåvirkninger måles i en LCA?

    LCA giver et detaljeret overblik over en lang række miljøpåvirkninger, som alle kan have betydning for både klima, natur og menneskers sundhed. Det mest centrale fokusområde i byggeriet er udledning af drivhusgasser – primært målt som CO₂-ækvivalenter (GWP).

    Men en LCA ser også på forbrug af ikke-fornybare ressourcer som stål og beton, vandforbrug, mængden af affald til deponi, samt potentielle effekter som forsuring af jord, næringssaltbelastning af vandmiljøer og nedbrydning af ozonlaget. Ved at måle og sammenligne disse faktorer for de enkelte faser og materialer får man et samlet miljøregnskab, der gør det nemmere at træffe oplyste valg og reducere byggeriets samlede aftryk. For eksempel kan man se forskellen på, om man vælger traditionel beton eller beton med genanvendt indhold.

    Hvordan adskiller LCA sig fra andre vurderingsmetoder?

    Mens en energirammeberegning alene fokuserer på bygningens energiforbrug i driftsfasen, favner en LCA langt bredere ved at inkludere alle miljøpåvirkninger i hele bygningens levetid. En EPD (Environmental Product Declaration) giver kun miljødata for et enkelt materiale eller produkt, mens LCA’en samler data for hele bygningen – og tager højde for samspillet mellem materialer, konstruktioner og drift. Det betyder, at LCA kan bruges til at identificere skjulte belastninger, der ikke er synlige i en traditionel energiberegning, og at man kan sammenligne løsninger på tværs af leverandører og byggeteknikker på et solidt, ensartet grundlag. LCA er således det centrale værktøj, når man ønsker det fulde billede af byggeriets miljøpåvirkning.

    Personer i arbejdstøj på byggeplads
    Eksempel

    Eksempel på brug af LCA

    En erhvervskunde ønsker at dokumentere, at deres nye logistikcenter har lavest muligt klimaaftryk. DS Flexhal gennemfører en LCA, hvor vi sammenligner to forskellige facadeløsninger: én i traditionel beton og én i præfabrikerede betonelementer med høj andel af genbrugsmateriale.

    Analysen viser, at løsningen med genbrugsmateriale kan reducere CO₂-udledningen med over 20 % gennem hele bygningens levetid. På baggrund af LCA’en vælger kunden denne løsning, hvilket ikke bare hjælper med at overholde lovkrav, men også styrker virksomhedens grønne profil over for samarbejdspartnere og kunder.

    Tilsvarende bruger mange virksomheder LCA til at optimere valg af tag, gulv eller vinduer – og derved minimere både omkostninger og miljøbelastning.
     

    Ordforklaringer

    Funktionel enhed

    Den måleenhed, miljøpåvirkninger opgøres for – typisk kg CO₂-ækvivalent pr. m² bygning pr. år, så man kan sammenligne forskellige løsninger retvisende.

    Referenceperiode

    Den tidsperiode, analysen dækker – ifølge Bygningsreglementet regnes byggeri med en referenceperiode på 50 år, så hele bygningens levetid er medregnet.

    GWP (Global Warming Potential)

    En samlet indikator for klimaeffekt, som gør det muligt at sammenligne CO₂-udledning fra forskellige kilder og materialer.

    EPD (Enviromental Product Declaration)

    En tredjepartsverificeret miljøvaredeklaration for et enkelt produkt eller byggemateriale, fx stål, beton eller isolering. EPD’er bruges som datakilde i LCA’en, så man får korrekte og opdaterede værdier.

    Mere information og kontakt

    Vil du vide mere om, hvilke krav og lovgivning der gælder for LCA i dansk erhvervsbyggeri, og hvordan du bedst opfylder dem? Se vores side om LCA-krav og lovgivning. Du er også velkommen til at kontakte DS Flexhal, hvis du ønsker sparring om, hvordan LCA kan bruges strategisk i dit næste byggeprojekt.

    Jonas Bang Eriksen

    Kontakt

    Jonas Bang Eriksen

    Salgsdirektør

    jbe@ds-flexhal.dk

    +45 22 28 52 02

    Denne hjemmeside bruger cookies

    Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

    Læs mere i vores privatlivspolitik!


    Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies