Nu med egen bæredygtighedskonsulentHos DS Flexhal vil vi være en pålidelig og solid samarbejdspartner for vores kunder – en samarbejdspartner, der udover vores byggekyndige kompetencer også har fokus på at arbejde for et bæredygtigt byggeri. Ligesom vi ønsker at skabe en meningsfuld og attraktiv arbejdsplads for de allerbedste medarbejdere. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at omstille og fremtidssikre vores virksomhedsprofil blandt andet med afsæt i de 17 verdensmål og herunder et grønnere klimaaftryk. I 2020 blev DS Flexhal medlem af Green Building Council Denmark, der er en non-profit medlemsorganisation, som er sat i verden for at udbrede bæredygtighed i byggeriet. Dette gør de med udgangspunkt i DGNB-standarden, der er en bæredygtighedscertificering. Vi har nu fået en af vores egne medarbejdere uddannet som certificeret DGNB-konsulent. Jens Dahlstrøm Poulsen er uddannet civilingeniør og ansat som projektleder hos DS Flexhal. Jens har et ”grønt hjerte”, hvorfor det var naturligt at give ham mulighed for en certificering og videreuddannelse inden for bæredygtigt byggeri. Vi ønsker Jens Dahlstrøm Poulsen stort tillykke med certificeringen og glæder os til at bringe hans nyerhvervede kompetencer i samspil med bygherrer, kunder og øvrige kollegaer
|
DS Flexhal A/S
Samsøvej 2 DK-9500 Hobro CVR: 41416998 Tel.: +45 96 57 27 27 Fax: +45 96 57 27 29 ds@ds-flexhal.dk www.goldbeck.de 2024 DS Flexhal A/S © |