Flotte former færdigmonteret på Fællesmagasinet i Frederikssund

På taget af det 24.000 kvadratmeter store byggeri er der lagt lyst tagpap. Den lyse variant er anvendt for at undgå, at taget suger for meget varme, da det er essentielt for bygherren, at klimaforholdene kan styres meget præcist. Derfor er der heller ingen vinduer og kun syv facadedøre i hele byggeriet.

”Det har været et super spændende projekt at arbejde på”, udtaler projektleder hos DS Flexhal Benjamin Pedersen og fortsætter, ”efter montering af facaden ses det, hvor flot den bliver med de buede betonelementer. De er helt unikke og jeg tror, at det er de eneste af deres slags i hele verden. Støbeformene, fra DS Elcobyg, er i hvert fald specialfremstillet til dette projekt. Placeringen af nedløbsrørene er også løst på en unik måde, da de er monteret imellem elementerne. Det giver et stilrent og ensartet helhedsindtryk af facaden”.

Benjamin arbejder sammen med følgende projektledere fra DS Flexhal på dette enestående projekt: Kim Zachariassen, Andreas Hyldgaard Drivsholm, Flemming Christensen og Christian Lisborg.

 

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies