Rejsegilde på Prinsessen: Vi vil male dagen blå med en solskinsstribe på…

I dag fejrer vi rejsegilde på "Prinsessen" i Taulov. I det kongelige kvarter knejser den flotte, blå bygning - stolt med sin krans som symbol på, at sidste spær er rejst, og i den anledning har kollegaerne fra DS Flexhal taget koncernblåt tøj på.

Historisk set var den blå farve meget dyr at fremstille. Den blev kun brugt til særlig vigtige ikoner. Den forbindes med evner som kreativitet, intelligens, loyalitet og styrke og symboliserer stabilitet, tro og tillid. Og så er blå jo en "kongelig" farve. Hvad er mere oplagt end at male dagen blå, når vi skal fejre rejsegilde på denne ikoniske bygning?

A.P. Møller - Maersk bliver lejer i den blå bygning, som DS Flexhal opfører for Taulov Dry Port A/S. Byggeriet består af 40.000 kvm lavemissionslager direkte ud til motorvej E45, med central placering i Danmarks multimodale og grønne transportknudepunkt. Og hvis vi skal have et strejf af grønt, så er byggeriet opført efter alle bæredygtighedens regler. Det skal certificeres efter BREEAM® Excellence.

Rejsegildet blev behørigt fejret med taler af Christian Herskind, bestyrelsesformand for Taulov Dry Port A/S, Steen Wrist, borgmester Fredericia Kommune, og direktør i DS Flexhal Anette Storm.

Anette Storm takkede bygherrerepræsentanterne Casper Sundstrup Jensen og Jesper Gemmer for tilliden og det gode samarbejde. Og selvfølgelig – vigtigst af alt – lød der en varm tak og en velfortjent hyldest til de mange håndværkere samt til medarbejderteamet (anført af projektchef Jeppe Ramskov Jeppesen), der tilsammen har ført byggeprocessen ud i livet. Tak for indsatsen! Anette takkede også arkitekter AK83 og Ingeniørfirmaet Vognsen, der har været uvurderlige samarbejdspartnere på projektet og sendte en ”familiær” hilsen til DS Elcobyg og DS Stålkonstruktion, der har leveret henholdsvis beton og stålkonstruktioner.

🇩🇰 Tillykke med byggeriet!

"Gid huset består i så mange år, som glasset går i skår".

Direktør Anette Storm afsluttede sin tale med en lille finurlig krølle, som Christina Torp Jacobsen, Area Head of Logistics & Services Nordics, så fint førte ud i livet... (Se til sidst i videoen).

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies