🅿️ Parkeringshusbyggeriet følger køreplanen 🅿️

DS Flexhal bygger det første parkeringshus i Viborg, og projektet er kommet rigtig godt ud over rampen. Alt jord- og fundamentarbejde er afsluttet, og trappehuset i beton er rejst. Trappehuset skal stå i rå beton, så det passer ind til nabobygningen House of Industry.

House of Parking Viborg opføres for Ejegod Ejendomme, det bliver fire etager højt og hele projektet kommer til at rumme 192 parkeringspladser.

”Det er med en vis portion stolthed, at vores første parkeringshusprojekt nu er over jorden. Hos DS Flexhal har vi jo størst erfaring med logistikbyggeri, men der er faktisk rigtig mange lighedstegn mellem logistikbyggeri og parkeringshusbyggeri. Med vores erfaring fra de helt store totalentrepriser er det spændende at ”oversætte” vores know how til parkeringshusbyggeri”, fortæller projektleder Michael Clemen Lund fra DS Flexhal.

Parkeringshuset bygges efter et fremtidssikret GOLDBECK-koncept, og GOLDBECK har mere end 30 års erfaring med opførelse af parkeringshuse i hele Europa.

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies