Håndværkernes fest på Coops udvidelse

DS Flexhal står for udvidelsen af fællesbageriet for Coop Danmark på ca. 3.500 kvadratmeter, efter at vi sidste år byggede den første hal på 1.800 kvadratmeter.

”Rejsegildet på den første bygning blev forhindret af COVID-19. Så det er en kæmpe glæde, at Coop har inviteret til gilde og at vi nu kan fejre udvidelsen på behørigt vis”, fortæller Kasper Thogo Ramsing, projektleder fra DS Flexhal.

Michael Krall Poulsen, chef BrødCooperativet holdt tale – han fortalte bl.a. om det gode brøds fremtid. Det blev fejret med pølser, lækre kager, kaffevogn m.m. Der var pyntet op til fest med lys og balloner.

”Rejsegildet er jo håndværkernes fest og DS Flexhal vil gerne takke alle for en fantastisk indsats. Det har været en god proces, med en rigtig konstruktiv dialog i hele teamet og nu er huset rejst”, siger Anette Storm, direktør for DS Flexhal.

”Vi takker også Coop Danmark for, at de igen har valgt at bygge sammen med os – tak for tilliden og tak for det gode samarbejde, som vi ser frem til at fortsætte indtil byggeriet står færdigt i foråret 2023 og ovnene er klar til at bage MERE FRISK BRØD til alle jeres kunder”.

Med et; ”Gid dette hus må bestå i så mange år, som dette glas går i skår… Skål og et trefoldigt leve for byggeriet”, afslutter Anette Storm sin tale efter alle kunstens regler.

Kåre Bregninge, byggechef Coop hjalp Anette Storm med sikre, at der kom rigtig mange skår, så byggeriet kan stå i mange år.

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies