DS Flexhal har kick-off på PowerCon-byggeriet i Hobro

DS Flexhal A/S er i fuld gang med projektering og myndighedsbehandling på et domicilbyggeri til PowerCon A/S. Byggeriet består af 1.836 kvadratmeter administration samt 3.600 kvadratmeter produktions- og montagehaller.

PowerCon er en af de mest specialiserede energikonverteringsvirksomheder i verden med både danske og internationale kunder indenfor Wind Power og Shore Power. Selskabet er i rivende udvikling og har blandt andet stor succes med Onshore Power Supply (OPS) eller land-til-skib-strøm – en grøn teknologi, der gør det muligt for skibe, der ligger ved kaj, at koble på elnettet og slukke deres hjælpedieselmotorer.

På blot fem år er staben øget fra 17 til 100 medarbejdere. Det kræver ekstra plads og med stor vægt på medarbejdertrivsel, logistik og yderligere ekspansionsmuligheder, har PowerCon valgt at bygge nyt domicil tæt ved motorvejen på Jyllandsvej i Hobro.

”Vi har haft kick-off og er i fuld gang med de indledende manøvrer, bl.a. er vi i tæt dialog med vores søsterselskab, DS Elcobyg, som skal levere betonelementer til byggeriet. Vi forventer at gå i jorden primo januar”, siger projektleder Peter Stounberg fra DS Flexhal.

Vi takker PowerCon for tilliden og glæder os til at komme i gang med at bygge

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies