Solcelleanlæg – en investering i fremtiden | ||
SolcelleanlægHos DS Flexhal har vi en vision om at skabe fremtidssikrede bygninger, som tager hensyn til og tilpasser sig det forandrende klima. Derfor klargør vi taget på alle vores byggerier til installation af solceller, som en måde at sikre energieffektivitet. Vedvarende energi er et gennemgående tema i vores totalentrepriseprojekter i DS Flexhal. Derfor benytter vi os så ofte som muligt af chancen for at anlægge solcelleanlæg på vores byggerier, så en bygnings samlede energibehov kan nedbringes. Solceller er en investering i fremtidenMange af vores større byggerier har store tagflader, hvor anlægning af solceller er oplagt. Et sådant solcelleanlæg kan føre til store økonomiske besparelser samtidig med, at det nedbringer bygningens CO2-aftryk. En solcelle omdanner energien fra solens stråler til jævnstrøm ved hjælp af den fotoelektriske effekt. Herefter omsættes jævnstrømmen til vekselstrøm, og så kan elektriciteten bruges til eksempelvis køling og opvarmning af en bygning. Solceller er en stabil og sikker form for energiproduktion, som har en lang levetid. Anlægget kan desuden ligge skjult på taget og sætter derfor ikke begrænsninger for din bygnings arkitekturelle udtryk. Tænkes ind i byggeriet fra startI DS Flexhal har vi flere eksempler på byggerier, som benytter solcelleanlæg som vedvarende energikilde. DS Flexhals logistikbyggeri for DSV i Hedehusene har, på etape II og III, sammenlagt 9.554,7 m2 solcelleanlæg på taget, som både bidrager til opvarmning af bygningen og leverer strøm til gaffeltrucks. Et andet eksempel er det 300.000 m2 store byggeri for DSV i Horsens, hvor der også etableres solcelleanlæg på taget. |
DS Flexhal A/S Samsøvej 2 DK-9500 Hobro CVR: 41416998 Tel.: +45 96 57 27 27Fax: +45 96 57 27 29ds@ds-flexhal.dkwww.goldbeck.de 2024 DS Flexhal A/S © |