Privatlivspolitik for DS Flexhal


 

1. Introduktion
Denne persondatapolitik gælder for indsamling og behandling af personoplysninger om dig i forbindelse med din kontakt med DS Flexhal.

DS Flexhal anvender og registrerer i visse situationer en række personoplysninger om dig, blandt andet når du bruger vores hjemmeside, i forbindelse med jobansøgning, når din virksomhed etablerer et kundeforhold hos os eller som led i vores virksomhed med produktion og salg af løsninger i stål og beton til byggeri og industri.

2. Formål med behandling og kategorier af personoplysninger
I forbindelse med din kontakt til os eller ved levering af vores løsninger kan vi behandle følgende oplysninger om dig:

Kunderelation:
Hvis du er kunde hos DS Flexhal eller potentiel kunde, behandler vi som udgangspunkt dine oplysninger for at kunne tilbyde vores løsninger til dig (med henblik på at indgå eller opfylde den aftale vi har med dig eller den virksomhed du repræsenterer).

Selskabsoplysninger er som udgangspunkt ikke omfattet af databeskyttelsesforordningen, men vi kan dog efter omstændighederne behandle dine identitets-, kontakt- og professionelle oplysninger, herunder navn, e-mailadresse, telefonnummer, din privatadresse, din stilling, din uddannelsesmæssige baggrund og oplysninger om vores forretningsmæssige relation.

Desuden behandler vi oplysninger om finansielle forhold, herunder betalingsoplysninger og skatteoplysninger. Retsgrundlaget for vores behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og f.

Vores hjemmeside:
Vores hjemmeside gør brug af cookies. Når du besøger hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Vi bruger udelukkende cookies til statistiske formål, så vi kan gøre hjemmesiden mere brugervenlig, effektiv og målrettet. Oplysninger er anonyme, og vi kan derfor ikke se, hvem du er. Vi videregiver aldrig informationer til andre.

Se nærmere om DS Flexhals brug af cookies her.

Jobansøgning:
Når vi indsamler og registrerer dine data, bliver de gemt digitalt på en sådan måde, at kun få, relevante medarbejdere har adgang til dine data. Vi håndterer derfor dine data på en forsvarlig måde og sikrer, at udefrakommende personer ikke har mulighed for at få adgang til dine oplysninger.

Bliver du ansat i den stilling, hvortil din jobansøgning er rettet, vil vi gemme din jobansøgning i din personalemappe, som også kun få, relevante medarbejdere har adgang til.

Får du et afslag på en stilling, du har søgt, gemmer vi som udgangspunkt din jobansøgning i 6 måneder. Dette sker for at vi har mulighed for at gennemlæse din ansøgning igen, hvis der skulle dukke en lignende stilling op i løbet af perioden. Efter de 6 måneder bliver din ansøgning slettet, med mindre du skriftligt har givet samtykke til at vi må beholde dine oplysninger i længere tid.

3. Modtagere
I visse tilfælde overlader vi dine personoplysninger til DS Flexhals samarbejdspartnere og leverandører, fx it-leverandører, koncerninterne selskaber, mv. Disse samarbejdspartnere behandler alene personoplysningerne på DS Flexhals vegne og i overensstemmelse med DS Flexhals instruks.

Vi kan ligeledes videregive dine oplysninger til eksterne tredjeparter, hvis vi bliver pålagt det, eller det er en del af den ydelse, vi leverer til dig. Det kan fx være til SKAT, andre offentlige myndigheder eller eksterne samarbejdspartnere.

4. Tredjeland
DS Flexhal overfører ikke dine oplysninger til tredjelande (lande udenfor EU og EØS).

5. Sikkerhed
Vi har høje standarder for sikkerhed, også når det gælder beskyttelsen af dine personoplysninger. Derfor har vi en række interne procedurer og politikker, der sikrer, at vi lever op til vores høje sikkerhedsstandarder og således opfylder kravene om implementering af passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Dermed gør vi vores bedste for at sikre dine personoplysningers kvalitet og integritet.

Hvis du har behov for at sende os følsomme personoplysninger, anbefaler vi, at du benytter kryptering, fx sikker e-mail eller kodebeskyttet fil (Word eller PDF format).

6. Opbevaring og sletning
Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til at opfylde et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Særlige lovregler, herunder i fx bogførings-eller forældelsesloven, kan dog give os pligt eller ret til at opbevare dem i længere tid.

7. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig, med visse undtagelser, der er fastsat i lovgivningen. Derudover kan du gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger. Endvidere har du ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du beder om det, vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, eller hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig.

Under visse omstændigheder kan du også anmode om, at vi giver dig en kopi af dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og anmode om, at vi transmitterer oplysningerne til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

Hvis vi behandler dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os (se nedenfor). Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi ophøre med at behandle dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen. Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os (se nedenfor).

Vi beder om, at du i forbindelse med henvendelser vedrørende dine rettigheder giver os tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan behandle din henvendelse, herunder dit fulde navn og din e-mailadresse, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt.

Hvis du er uenig i den måde, som vi behandler dine personoplysninger på, eller de formål, som vi behandler oplysningerne til, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også indgive en klage til:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5. sal
1300 København K
Telefon 33 19 32 00

Hjemmeside: www.Datatilsynet.dk

8. Ændringer i privatlivspolitikken
Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet væsentlige ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger, nye eller forbedrede funktioner eller for at forbedre hjemmesiden.

9. Kontakt
Hvis vi skal ændre eller slette personlige oplysninger, vi har registreret om dig, eller hvis du i øvrigt har spørgsmål til retningslinjerne i vores privatlivspolitik, kan du rette henvendelse til DS Flexhal på e-mail: ds@ds-flexhal.dk eller pr. post til adressen:

DS Flexhal
Samsøvej 2
9500 Hobro

Mærket ”Persondata”

Privatlivspolitikken er ajourført oktober 2018

[Include file '../GlobalCookieBanner/cookieinclude.cshtml' not found in 'Templates/CookieWarning/cookieinclude.cshtml']