DS Flexhal søger:
|
DS Flexhal er en succesrig projekt- og procesorienteret totalentreprenør, hvor omdrejningspunktet er et team af engagerede og erfarne medarbejdere, som har kompetencer i gennemførelse af landets største erhvervsbyggerier.
I denne centrale funktion hos DS Flexhal refererer du til tilbudschefen. Når du er klar til det, får du en central rolle i tilbudsfasen med kontakt til samarbejdspartnere og underleverandører.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af, men ikke være begrænset til:
• Udarbejdelse af kalkulationer og projektspecifikationer
• Opmåling af udbuds- og projektmaterialer
• Indhentning og vurdering af tilbud fra underentreprenører
• Udvikling af beskrivelser og projektmateriale
• Samarbejde med projektledere, tegnestue og statikere
Du bliver en vigtig del af teamet, der arbejder på at udvikle de bedste løsninger til den bedste pris. Derfor vil du få mange udfordringer og et stort selvstændigt ansvar i en varieret hverdag.
Vi forestiller os, at du er uddannet teknisk designer, bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende. En håndværksmæssig baggrund og/eller erfaring som projektleder er en fordel, men ikke et krav. Kendskab til gældende lovgivning inden for konstruktioner, energi, brand og bæredygtighed er relevant, men det vigtigste er dit drive og din vilje til at lære. Det er ligeledes en fordel men ikke et krav med kendskab til det svenske marked og sprog, da vi arbejder med internationale kunder.
• Du er en initiativrig og jordnær holdspiller, som håndterer mange opgaver med struktur og professionalisme
• Du har et godt overblik, en analytisk tilgang og møder dine deadlines
• Du trives med en bred kontaktflade samt taler og skriver dansk og engelsk
• Du bor inden for daglig køreafstand til Albertslund
Oplæringen vil finde sted på hovedkontoret i Hobro, hvor vores dygtige kolleger er klar til at støtte dig. Du vil dog til daglig blive tilknyttet vores kontor i Albertslund. Uanset om du er tidligt i din karriere eller har mange års erfaring, vil du få masser af ansvar og udfordringer. Udgifter og ophold i Jylland under oplæringen dækkes af DS Flexhal.
Vi tilbyder et udfordrende job med muligheder for at præge din egen og firmaets udvikling. Du bliver en del af en flad organisation med en uformel tone og fokus på professionalisme, trivsel og fælles målsætninger.
DS Flexhal er en entreprenørvirksomhed med kontorer i Hobro, Aarhus og Albertslund, som opfører totalentrepriser inden for lager-, logistik-, domicilbyggerier, parkeringshuse m.m.
Som totalentreprenør udfører DS Flexhal alle former for erhvervsbyggerier. Vi har gennem årene udviklet høj ekspertise – især inden for store lager- og logistikbygninger. DS Flexhal er en succesfuld projekt- og procesorienteret organisation, hvor omdrejningspunktet er engagerede og erfarne medarbejdere med kompetencer inden for alle byggeriet faser – fra idéudvikling, projektering, dimensionering og prissætning til styring af økonomi og byggeproces ved en effektiv og professionel projektledelse.
DS Flexhal er en del af DS Gruppen, der er en af Nordens førende koncerner inden for byggerier i stål og beton. DS Gruppen tæller også selskaberne DS Stålkonstruktion, DS Elcobyg og DS Stålprofil.
I foråret 2022 blev DS Gruppen solgt til det tyske firma GOLDBECK GmbH, en familieejet førende bygge- og servicevirksomhed i Europa med over 10.000 ansatte. Dette er gjort med idéen om fortsat at udmønte potentialet i DS Gruppen gennem fortsat vækst og udvikling på de udenlandske markeder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
tilbudschef Lars Vinther Harbo på telefon: 60 29 45 33.
Hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende, hvorfor du bør sende din ansøgning snarest, hvis du er interesseret.
Send ansøgning til hr@ds-flexhal.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
DS Flexhal A/S
Samsøvej 2 DK-9500 Hobro CVR: 41416998 Tel.: +45 96 57 27 27 Fax: +45 96 57 27 29 ds@ds-flexhal.dk www.goldbeck.de 2024 DS Flexhal A/S © |