Anna åbner døren for en verden af grøn energi

Eurowind Energy A/S er en markedsledende, international operatør af solcelle- og vindmølleprojekter med rigtig god vind i sejlene.

Med vedvarende, grøn energi som omdrejningspunkt for virksomhedens investeringsaktiviteter fusionerede Eurowind Energy A/S i 2019 med Eniig Renewables A/S (Norlys). De grønne aktiviteter udspringer primært fra hovedkontoret i Hobro, men virksomheden har afdelinger i flere europæiske lande.

DS Flexhal har bygget hovedkontoret i Hobro – første og anden etape blev bygget i henholdsvis 2009 og 2016. Den 21. februar 2022 kunne projektleder Anna B. Mikkelsen slå dørene op til endnu en veloverstået tilbygning på 1.107 kvadratmeter, der skal imødekomme den stærkt ekspanderende virksomheds behov for ekstra plads.

DS Flexhal ønsker Eurowind Energy A/S tillykke med de ekstra lokaler.

[Include file '../GlobalCookieBanner/cookieinclude.cshtml' not found in 'Templates/CookieWarning/cookieinclude.cshtml']