”Ung i DS Flexhal” netværker på byggepladsen

DS Flexhal har etableret et netværk for ”unge” medarbejdere, eller rettere – man behøver ikke være ung af alder – det er et internt læringsmiljø allokeret medarbejdere med mindre end fem års erfaring i entreprenørbranchen, hvor de ”unge” kollegaer kan udveksle viden i øjenhøjde med ligesindede. 

I sidste uge mødtes netværket, efter en længere coronapause, på en af DS Flexhals byggepladser. Ida Boll Lagoni og Jonas Bang Eriksen, der er tovholdere på netværket, havde tilrettelagt en spændende dag fyldt med indlæg, dialog, vidensdeling og rundvisning på byggepladsen, krydret med hyggeligt samvær.

”Det var en superhyggelig dag med kollegaerne, hvor vi bl.a. hørte interessante oplæg omkring stålløsninger og jordentrepriser”, fortæller projekttegner Johny Visborg.

Assisterende projektleder Mathias Freese Witthoff melder at; ”det var en yderst lærerig dag, hvor vores byggesystemer bl.a. blev gennemgået, jeg føler mig bedre klædt på efter dette arrangement og det hele blev fint afrundet med en hyggelig omgang padeltennis”.

20 ”unge” Flexhallere deltog i dagens netværksmøde.

[Include file '../GlobalCookieBanner/cookieinclude.cshtml' not found in 'Templates/CookieWarning/cookieinclude.cshtml']