DS-holdånden styrker projekterne

Projektleder Asbjørn Henriksen og Martin Koustrup Mortensen arbejder i øjeblikket på projektet DSV Hedeland 2 og de har, som altid, fokus på det gode samarbejde.

Én af DS Flexhals helt store forcer er, at de har et fantastisk hold af dygtige medarbejdere med en helt speciel DS-holdånd, som er bygget op omkring godt samarbejde, ordentlighed, flexibilitet og en god tone kollegaerne imellem.

Ung og gammel i ”gamet”
Hos DS Flexhal er der ansat både helt unge og ”gamle garvede rotter” – de kan rigtig meget sammen og det er vigtigt, at de erfarne projektledere giver deres viden videre til de unge.
”Vi gør meget ud af at finde unge mennesker, der vil tage et ansvar”, siger Asbjørn. Han har været ansat hos DS, som projektleder, i 33 år. ”Det er de unge der er fremtiden og skal bære DS Flexhal videre, så det er vigtigt at få dem oplært og givet den rigtige sparring – det sker gennem et godt samarbejde”, fortæller Asbjørn.

Projekterne forstærkes af samarbejdet
”Det er meget flydende, hvad vi hver især arbejder med på projekterne, men vi bidrager hele tiden med noget og alle mand trækker. Jeg har flere gange tænkt – det er jo en vanvittig deadline – men det lykkedes altid via det gode samarbejde”, fortæller projektleder Martin Koustrup Mortensen, som har været ansat, som projektleder, i DS Flexhal i et år. Martin har 10 års erfaring som projektleder. ”Jeg har aldrig tidligere arbejdet på denne måde, men det er fedt, lærerigt og en ekstra stor tilfredsstillelse, når det lykkes! Samtidig er det en kæmpestor fordel at have en kollega som Asbjørn at ”læne sig op ad” grundet hans mangeårige erfaring – han er en sand guru for os”, griner Martin.

Socialt samvær styrker holdet
Asbjørn og Martins gode samarbejde er ikke unikt i DS Flexhal – adskillige af de store projekter har flere DS-medarbejdere tilknyttet. Udover samarbejdet i hverdagen arbejder kollegaerne også sammen på en anden måde, når der afholdes sociale arrangementer – det er også med til at styrke projekterne. Det gode samarbejde giver veludførte opgaver, glæde og en faglig stolthed og så arbejder vi efter devisen ”der er meget der lykkes, hvis man prøver”.

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies