Rejsegilde på nyt vinlager til Globus Wine A/S

Der blev, i går, holdt rejsegilde på det 6.300 kvadratmeter store højlager, som vi opfører for Globus Wine i Køge.

Frank Pilborg Olesen, COO Globus Wine og Asbjørn Henriksen, projektchef DS Flexhal holdt begge taler. Asbjørn udtrykte glæde over, at tidsplanen for stålmontagen blev overholdt trods en meget våd maj måned.

Globus Wine producerer 75-100.000 flasker og 80.000 bag in box vin i døgnet, så lageret skal rumme omkring 20.000 paller færdigproduceret vin svarende til 14 millioner liter vin. Tilbygningen sker ud fra et ønske om, at kunne tilbyde kunderne en one-stop-solution, som betyder, at Globus Wine kan hente vin hjem fra hele verden, tappe den på flasker eller bag in box og opbevare den færdigproducerede vin på lager, til kunden skal bruge den. Dette tiltag eliminerer unødig transporttid til et lager og minimerer CO2 aftrykket. Minimering af CO2 aftryk er en af hjørnestenene i Globus Wines forretningsmodel.

DS Flexhal har for første gang, på dette projekt, benyttet de nye sprinklerkrav og det har derfor været muligt at hæve bygningen med to meter, så Globus Wine kan få ekstra paller ind på lageret.

 

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies