Spis nu lige brød til...

På blot seks måneder har DS Flexhal rejst en flot bygning til Coop Danmarks nye bageri.    

DS Flexhal tegnede kontrakt på byggeriet i juli 2020 og allerede nu står bygningen klar til prøvebagninger.

Bygningen indeholder en meget kompleks teknikpakke, derudover har bygherre selv monteret alt bageudstyr, hvorfor koordinering og godt samarbejde har været i højsædet for at eksekvere byggeriet med ultrakort tid.

”Koordinering og samarbejde har været nøglen til at få et kompleks puslespil til at gå op. Især de to projektledere fra DS har gjort en forskel, og udvist god forståelse for Coops forretningsmæssige behov”, udtaler Michael Krall Poulsen, chef for BrødCooperativet.    

Det våde efterår har generet de udvendige arbejder, som stadig er i gang – ligesom færdiggørelsen af velfærdsfaciliteterne på første sal stadig er pågående.

Projektet forventes afleveringsklar ultimo februar 2021.  

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Acceptér alle cookies Acceptér nødvendige cookies Afvis alle cookies