Fællesmagasinet får flotte runde former

Vi er i gang med montagen af i alt 3.500 betonelementer på Slots- og Kulturstyrelsens kommende Fællesmagasin i Vinge. Alle elementerne leveres af DS Elcobyg.

Facaden udføres med sandwichelementer, der fremstår med meget markante buede forplader. Dette har givet DS Elcobyg en spændende udfordring, der ser ud til at være løst.

Det er meget vigtigt for de kommende brugere af den 24.000 kvadratmeter store bygning, at klimaforholdene i magasinerne kan styres meget præcist. For at muliggøre dette, er det nødvendigt, at bygningen opføres ekstremt tæt og at byggefugten er under kontrol.

Tæthedskravet overholdes med stor fokus på udførelse og hyppig kontrol med blowerdoor- og røgtest.

Byggefugten reduceres ved, at lukke huset meget tidligt og gennemføre en helt igennem gennemtænkt udtørring. Samtidig er en betydelig del af vægelementerne udført med et lavt vand- og cementtal, ligesom sammenstøbninger af dæk og vægge udføres med speciel sammenstøbningsbeton.

Elementmontagen forventes færdig ultimo februar 2021.

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.


Acceptér alle cookies Acceptér nødvendige cookies Afvis alle cookies