Første spadestik taget til Stillings nye hovedkontor

DS Flexhal og Stilling har taget hul på næste fase i byggeriet af virksomhedens nye hovedkontor i Roskilde. Med første spadestik er arbejdet på byggepladsen nu officielt skudt i gang.

Første spadestik er taget til Stillings nye hovedkontor i Roskilde. Dermed er en vigtig milepæl nået i et samarbejde, der begyndte længe før, gravemaskinerne rykkede ind på byggepladsen.

DS Flexhal har været med fra de første overvejelser om det nye domicil og følger som totalentreprenør projektet gennem hele processen.

For Stilling har især trygheden og tilliden i samarbejdet været afgørende.

”Vi skulle bare tage stilling til, hvordan det skulle se ud – så står DS Flexhal for resten,” siger CCO hos Stilling A/S, Rasmus Stilling-Schütz.

Han fremhæver samtidig den personlige relation og fælles forståelse som en vigtig del af samarbejdet.

”Vi går ind for langvarige samarbejder. Mennesker betyder rigtig meget, og vi kunne med det samme mærke, at vi talte samme sprog.”

Tre mand bag første spadestik

Det officielle første spadestik blev taget af projektchef hos DS Flexhal Kasper Thogo Ramsing, CEO hos Stilling, Thomas Trads Hansen, og CCO hos Stilling, Rasmus Stilling-Schütz.

Med spadestikket er næste kapitel i byggeriet nu begyndt, og DS Flexhal ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Stilling frem mod det færdige hovedkontor.

”De lover ikke mere, end de kan holde, og der er styr på det,” siger Rasmus Stilling-Schütz om samarbejdet.

Læs hele casen om Stillings valg af DS Flexhal og samarbejdet om det nye domicil: https://www.ds-flexhal.dk/da-dk/domicilbyggeri/case-stilling

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies