Everllence-teamet på besøg hos DS

DS Flexhal havde i dag besøg af samarbejdspartnerne fra Everllence i forbindelse med det igangværende samarbejde om The Valley Campus – et moderne erhvervs- og forskningsmiljø, hvor kontorer, produktion, logistik og akademi samles på én lokation.

Som totalentreenør på projektet arbejder DS Flexhal tæt sammen med flere selskaber på tværs af DS Gruppen for at skabe de bedste rammer for fremtidens arbejde med skibsmotorer. Under besøget fik Everllence-teamet derfor mulighed for at opleve både produktionen og samarbejdet på tværs af organisationen.

Projektdirektør Morten Kragelund bød gæsterne velkommen og inviterede dem indenfor hos DS Elcobyg, DS Stålkonstruktion og DS Stålprofil, hvor de fik indblik i de kompetencer og produktionsmiljøer, der bidrager til projektet.

“Vi skal samarbejde med Everllence i lang tid, og derfor giver det god mening, at de får et indblik i, hvem vi er, og hvad vi kan på tværs af DS. Og så er det altid en fornøjelse at få besøg af en god samarbejdspartner,” siger Morten Kragelund.

Hos DS Elcobyg viste CEO Anders Brinch Sørensen og projektleder Jette Pedersen Feld rundt i produktionen, hvor der samtidig var mulighed for faglig dialog om projektets udvikling og samarbejdet omkring The Valley Campus. Også Mike Flörke, Flemming Christensen, Christian Møller, Morten Ljungberg Pedersen og Jonas Bang deltog under besøget.

The Valley Campus forventes færdiggjort i løbet af 2028, og projektet bliver et markant eksempel på, hvordan tæt samarbejde, stærke fagligheder og produktion i høj kvalitet skaber fremtidens erhvervsbyggeri.

Læs mere om projektet her:
https://www.ds-flexhal.dk/da-dk/the-valley-campus

Tak for besøget til Tommy Andreasen, Sebastian Grobe, Sebastian Moll, Karsten Thiesen og Eva Kleinemas.

Fotos: DS Gruppen / Annemarie (Fie) Baumann

Tekst: Cecilie Grønning Krieger

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies