Håndværkerkø ved pølsevognen i Kolding

Tirsdag den 28. april 2026 var DS Flexhal vært ved rejsegildet for det nye parkeringshus i Kolding Åpark, som opføres for Bjert Invest A/S.

Projektet omfatter et P-hus med 225 parkeringspladser samt 1.403 m² butikslokaler i stueetagen, hvor Netto skal flytte ind.

Med kransen hejst holdt Lars Smedegaard, projektdirektør hos DS Flexhal, tale og bad de gode byggeånder bistå byggeriet i den sidste og afsluttende fase. Også bygherrerepræsentant Martin Jensen, administrerende direktør for Bjert Invest, holdt en traditionsrig tale.
Begge taler hyldede byggeriet, det gode samarbejde og ikke mindst de mange dygtige håndværkere, der hver dag bidrager til at rejse parkeringshuset.

Sune Hansen, repræsentant for Netto, Salling Group, var også på talerstolen. Han glæder sig til at åbne den nye Netto-butik i stueetagen og var desuden vært for godteposer til alle gæster.

Efter rejsegildet gav en rundtur i parkeringshuset et tydeligt indtryk af, at håndværkerne allerede var tilbage på opgaven og i fuldt sving. Turen afslørede også, at dette parkeringshus må have en af Danmarks bedste udsigter. I det fine forårsvejr kunne man faktisk se helt til Lillebæltsbroen.

Med tjek på denne vigtige milepæl fortsætter arbejdet med at færdiggøre projektet, så koldingenserne sidst på sommeren kan parkere med udsigt, mens de handler i deres nye Netto-butik.

Se flere billeder fra rejsegildet her...

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies