Første spadestik til nyt Volvo Truck Center

I onsdags var der første spadestik til det nye Volvo Truck Center Danmark ved Hobro, som DS Flexhal skal til at bygge. DS Flexhal er totalentreprenør på projektet, mens A/S Karl Jensen, som også er lokal virksomhed i Hobro, er underleverandør.

Byggeriet bliver 4.000 kvadratmeter og skal samle salg, service og support af lastbiler. Truck centeret bliver CO2-neutralt og fossiltfrit og skal drives af solceller og strøm lavet på vandkraft.

Dagen bød på taler af Mariagerfjord Kommunes borgmester, Mogens Jespersen, Volvo Danmark A/S administrerende direktør, Peter Ericson, og Lars Harbo, tilbudschef i DS Flexhal.

”Vi glæder os til at komme i gang med byggeriet! Vi kender allerede Volvo, da vi også har bygget deres truck center i Høje Taastrup, hvor vi havde et rigtig fint samarbejde. Her var DS Elcobyg og DS Stålkonstruktion en del af projektet, hvilket de også er nu, så vi glæder os til at gentage succesen”, fortæller Peter Stounberg, projektleder i DS Flexhal.

Efter talerne blev det første spadestik taget af Morten Kragelund, projektdirektør i DS Flexhal, Mogens Jespersen og Peter Ericson. Derudover blev der lavet håndaftryk af Peter Ericson og Claus Christensen, værkstedchef, som skal sættes ind i væggen som grundsten.

Byggeriet forventes at stå klar til ibrugtagning i slutningen af 2026.

Vi ser frem til samarbejdet med Volvo Truck Center Danmark!

 

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at optimere din oplevelse af vores hjemmeside, til statistik og til markedsføringsbrug.

Læs mere i vores privatlivspolitik!


Afvis alle cookies Acceptér nødvendige cookies Acceptér alle cookies