Vores gode samarbejde med T. Hansen Gruppen A/S fortsætter! Mens vi nærmer os afleveringen af logistikbyggeriet i Middelfart, er vi allerede i gang med næste kapitel: Et moderne administrationsbyggeri på samme grund.
DS Flexhals egne arkitekter og tegnestue har sammen med thansens organisation udviklet skitsen til det flotte administrationsbyggeri, der nu bliver til virkelighed – Oveni købet med certificeringen DGNB Sølv i sigte, præcis som logistikbyggeriet.
Bygningen bliver på 6.400 kvadratmeter fordelt på tre etager og får en glasbeklædt midterbygning, som samler to fløje i tegl og glas. Her bliver der plads til både kontorer, auditorium og pub, alt sammen designet med fokus på funktionalitet og trivsel. Facaden opføres i tegl, og vil stå i flot kontrast til logistikbyggeriet, som er nabo på samme grund.
Tak til thansen for tilliden og til Roy Würtz og Logi Systems' Ole Nielsen for det stærke samarbejde omkring logistikbyggeriet. Vi glæder os til endnu en spændende byggeproces.