Sommer, sol og aflevering – sikke en smuk dag

På årets sidste forårsdag, afleverede DS Flexhal dette projekt til KN Lastvognsgenbrug i Tappernøje.

Der er endnu engang anvendt produkter fra ”egne rækker”, da DS Elcobyg har leveret betonelementer til administrationen og DS Stålkonstruktion har leveret stålkonstruktioner til værksted og lager.

Bygningen er på 1.280 kvadratmeter og indeholder værksted, lager og administration.

”Det har været et rigtig spændende projekt og både KN Lastvognsgenbrug og DS Flexhal glæder sig over, at alt er forløbet planmæssigt”, fortæller Anette Nielsen, projektleder hos DS Flexhal.

Direktør Christian Nykjær fra KN Lastvognsgenbrug ser frem til at tage lokalerne i brug.

[Include file '../GlobalCookieBanner/cookieinclude.cshtml' not found in 'Templates/CookieWarning/cookieinclude.cshtml']